torsdag den 30. juni 2011

WAUW!!

Så er vi her igen :-)
And I just knew it - this is my city <3 Dag 2 i San Fransisco. Jeg mangler ord. Byen er fantastisk! Vi bor midt i alting og har det skønneste sommervejr egnen længe har set. Igår slappede vi af og kom os ovenpå en lang flyvetur. Vi gik rundt i midtbyen og shoppede lidt. Andrea købte et særligt krøllejern der giver hende de smukkeste krøller :-) og vi var da også lige en smut i Abercrombie & Fitch....








Vi gik tidligt til køjs og vågnede friske op her til morgen. Vi besluttede os for en aktiv dag, der startede ud med en powerwalk langs Powell Street og det er altså op og ned ad bakke, skulle jeg hilse at sige. Men en dejlig tur som bragte os gennem Chinatown. San Francisco er multi-kulturel og særligt asiatere har taget byen til sig.
Vi ankom til Pier 39 og besluttede os for at leje cykler. Det kom vi ikke til at fortryde. Vi havde den skønneste "ride" langs kysten og op op op til Golden Gate som vi cyklede over og tilbage igen. Vejret var skønt og vi nød det alle 3.






Efter en lang cykletur fortjente vi en voldsom frokost og den fik vi på Johnny Rockets Dinner. Skønne burgere med fries, skyllet ned med masser af cola.
Vi spadserede herefter rundt i Fisherman`s Wharf. Masser af turisme, men en sjov oplevelse der ingen ende synes at ville tage. Det er mega stort!




Vi fik også set nogle enkelte søløver. Vi undrer os meget over, hvordan de dovne, tunge bæster kommer op at ligge på de tømmerflåder....
Vi tog en "cable-car" tilbage til hotellet. Vi stod i kø i en time, men det var ventetiden værd. Megasjovt at køre i sporvogn op og ned af de stejle bakker.






Nu er vi på hotellet for at fordøje nogle smukke oplevelser. Vi trænger til at slappe af, inden vi vil ud at gå aftentur.
Her er klokken nu 17.30. Det er nat hos jer. I er 9 timer foran. Sov godt :-)

onsdag den 29. juni 2011

From the East coast to the West coast - 2572 miles.

Tirsdag var sidste dag i New York. Super vejr og dagens program var bl.a. indkøb af kuffert. En nødvendighed ;-), men også planlagt hjemmefra - da vi kun rejste afsted med 2 kufferter. Vi havde udset os en Northface butik i Upper West side og da ingen af os piber over at vandre, gik vi den lange tur. Vi fik shoppet en fed trolley og med den på slæb krydsede vi Central Park for at spise frokost på Candle Cafè  www.candlecafe.com i Upper East side (den mere fashionable del af NYC). 
Bør måske nævne at Times Square endnu en gang var lukket af. Denne gang sad der en fyr i et blinklys og truede med at ville springe ned derfra. 4o politimænd og 10 køretøjer var på opgaven, inden det lykkedes at få gutten ned fra en stige.....
Det var en skøn frokost på Candle Cafe. Stedet er økologisk/vegetarisk og Tobias og Sara havde anbefalet den til os, da de spiste der på deres USA roadtrip sidste år. Vi blev ikke skuffede :-)
På vandreturen kom vi forbi David Lettermans show og fik da også tilbudt billet, men kun til mig, da der ikke må være børn/unge under 18 som tilskuere til showet. Det var ærgerligt. Det kunne ellers højst sandsynligt have været en sjov oplevelse.
Efter 12 km til fods endte vi i en taxa, der kørte os til Grand Central Station. Det er billigt at køre i taxa, i hvert fald sammenlignet med danske priser og man kan være sikker på en interessant sludder med en indfødt eller (oftest) immigrerende taxachauffør, der fortæller lidt om livet på skyggesiden i New York.
Vi så den flotte togstation. Imponerende når man sammenligner med Hovedbanegården i København!
Derefter gik turen hjem til afslapning og pakning på værelset. Aftenen blev tilbragt på Times Square, hvor vi gjorde de sidste indkøb.







Klokken 03.00 nat stod vi så op for at rejse videre mod San Fransisco. 6 1/2 time i fly. Nu er vi landet på  www.hotelunionsquare.com som desværre ser en del bedre ud på hjemmesiden end in reality. Men sådan er det. Man får ikke meget for pengene, når vi snakker hotel i USA.  Men vi har det godt, er lidt trætte og sultne - har en lang dag foran os, selvom vi allerede snart har været oppe i 12 timer.
Vi har nu indtil lørdag middag til at udforske San Fransisco. Det glæder vi os til. Lørdag har vi lejet bil for de næste par uger og skal køre Californien tyndt. Jeg er allerede begyndt at ligge vågen om natten af at spekulere på at skulle køre rundt i San Fran, Vegas og LA........ 

tirsdag den 28. juni 2011

Bombetrussel på Times Square - en historie fra det virkelige liv!

Godmorgen!

Det er tidligt morgen i NYC. Pigerne sover og Mutti fornøjer sig med sin blog og en Starbucks Latte :-)
Nå, hvor jeg skal begynde og hvor skal jeg slutte....
Søndag aften tilbragte vi på en Harry Potter udstilling som er i New York i 3 mdr. denne sommer. Det er en udstilling, hvor alle rekvisitter og kostumer m.m. fra de 7 HP film er udstillet. En stor oplevelse for pigerne (og deres mor). Det kostede en bondegård - ikke mindst at besøge merchandise shoppen, men det var stort for 3 Harry Potter fans, især Laura.
Igår mandag bød på shopping (et ultimativt krav fra Andrea, der ikke havde brugt penge i 24 timer!), så det gjorde vi. Vi besøgte bl.a. Nike Store og the Apple Store. Vi cruisede langs 5th Avenue og endte formiddagen i Central Park. Vi elsker den park. Og selvom vi var der for et par dage siden, har vi på ingen måder set bare halvdelen. Det blev til en dejlig spadseretur og en lille lur i de skønne, grønne områder :-)
Herefter tog vi en taxa (ja, en af de gule - lige præcis som man ser dem på tv) til Madison Square Garden, hvor vi bl.a. shoppede LEVIS amok i Macy`s. En af NY´s gamle department stores.







Efter lidt afslapning på hotelværelset var planen en let gang aftensmad på Hard Rock. Vi har et members card som lukker os ind foran alle andre, og "alle andre" er altså en betragtelig kø på en halv time! Fedt.
Da vi bevæger os uden for hotellet er der kaos. Masser af mennesker er stimlet sammen og politifolk overalt. Times Square er afspærret i alle retninger, da der sandsynligvis er fundet noget der kunne ligne en bombe i en butik. Forestil jer et stort område som samler hundrede tusindevis af mennesker afspærret. Trafikkaos og bekymrede, men også nysgerrige indbyggere og turister overalt. Vi stiller os op, som alle andre - nysgerrige som vi er og kan følge - på afstand, hvordan NYPD sætter en bombemand ind på opgaven. Det var som taget ud af en film, hvordan han bliver i klædt en astronaut-lignende dragt med en stor rund hjelm og det var syret at se ham gå alene den lange, tunge vej til butikken. Jeg skal være ærlig og sige at jeg var noget bekymret og en anelse bange. Det blev så nærmere til panik, da en politimand kalder mig hen til sig og siger: " Mam, are these two lovely girls your children?" Ja, svarede jeg spagt, hvortil han siger "I will advice you to get the hell out of here and walk away at least two blocks".
Så kan det nok være at vi fik benene på nakken og piskede afsted. Pigerne var forholdsvis upåvirkede. De synes vel nærmest at det var lidt spændende, hvorimod jeg forestillede mig det værste og tænkte på min familie derhjemme <3, men også tænkte: "okay, skal der ske noget, så er vi 3 tøser trods alt sammen"....
Men men, heldigvis viste det sig at være falsk alarm og et par timer senere var alt afblæst og Times Square atter åben for offentligheden.
Vi sluttede aftenen af som planlagt på Hard Rock. Appetitten var i bund ovenpå den bizarre oplevelse, men det blev da alligevel til både nachos, sunday og cocktails :-)




Idag er vores sidste dag i New York. Imorgen tidlig rejser vi til San Fransisco, adskellige dollars fattigere, men med flere kilo på krop og i baggage....suk. Hvad skal det ikke ende med ;-)
Vi har over 30 grader her. Kan forstå at I nyder det samme vejr i DK.

søndag den 26. juni 2011

"Concrete jungle where dreams are made ...."

Hi Guys

Vi nyder stadig livet i NYC :-)
Opdatering:
Igår investerede vi i billetter til "Hop on/hop off" systemet som består af åbne dobbeltdækker busser der kører rundt på forskellige ruter i New York. Alt i alt den bedste måde at se så meget af byen som muligt på. Vi var rundt i nord og syd og fik et godt indtryk af en multikulturel metropol, hvor alle er SÅ venlige!






Første loop var Down Town, hvor vi cruisede rundt i Wall Street kvarteret og områderne omkring Battery Park (hvorfra man sejler til Ellis Island), Soho, Chinatown og ikke mindst Ground Zero. Vores guide i bussen fortalte rørende om, hvordan han havde oplevel 9/11 helt tæt på.
Vi hoppede af ved Central Park. Den er ENORM og en fantastisk, rekonstrueret oase midt i et vildt inferno. Central Park er adictive. Glade mennesker overalt, der slapper af og nyder naturen og hinanden. Vi faldt i en baseball kamp og slappede af i det dejlige vejr. Apropos vejret. Vi har de sidste par dage haft 28 - 29 grader. Sol on/off. Det er skønt. Men det må heller ikke blive varmere. Ikke i en storby som denne. Vi længes allerede mod Hawaii :-)
Efter besøget i Central Park var vi på American Museum of Natural History. Ja, museet med alle dinosaurus skeletterne. Laura mente, det var et must. Hende som elsker dyr...tsk..tsk...men det var en sjov oplevelse.
Vi hoppede på endnu et loop der denne gang kørte rundt i Upper East og Westside og i Harlem. Store kontraster i forhold til boliger, butikker og mennesker.
Dagen sluttede på Times Square, hvor der en lørdag aften var total fest og farver.

Idag stod vi op (klokken 6!!  - stadig problemer med jetlag - men også en god investering i forhold til at komme op og afsted. Der er SÅ mange mennesker overalt, ikke mindst til de forskellige attraktioner) til sol fra en skyfri himmel og vi blev derfor enige om at starte dagen på toppen af Rockefeller Center. Mange anbefaler denne udsigt fremfor Empire State Building og vi blev IKKE skuffede. Fantastisk!!
Billederne taler for sig selv.






Senere tog vi et cruise rundt Hudson River og så NYC fra søsiden. En super oplevelse med Frihedsgudinden som finale :-)
Nu skal vi snart ud at spise. Vi vil på indisk restaurant i aften.
Bye for now.

lørdag den 25. juni 2011

New York - We like !!






Kære Venner

Så kom vi endelig til USA. Første stop N.Y.
Efter en laaaaang rejse landede vi amerikansk tid midnat og slap igennem myndighederne med kun ganske få spørgsmål omkring vores anliggende for rejsen, hvad jeg laver til dagligt i Danmark m.m.
Indrejsepapirerne ville de slet ikke se, så heldigvis ingen problemer der.
Vi kørte så med cab gennem N.Y og det var en fantastisk oplevelse i sig selv, der sluttede på Times Square, hvor vi bor indtil på onsdag. Hotellet er fint og omgivelserne et kapitel for sig. Jeg synes jeg har oplevet meget - men for en storbys-entusiast er det her fantastisk!! Skyskraberne er enorme og butikkerne for fede. Laura og Andrea har (selvfølgelig) allerede shoppet BIGTIME! Tror vi spenderede mindst et par timer alene i Abercrombie & Fitch :-) Frokosten blev indtaget sent på Hard Rock og efter timers spadsering rundt i Midtown ville vi tilbage på hotellet for at slappe af et par timer. Der skete imidlertid det, at alle 3 gik ud som et lys kl. 18.30 og sov til kl. 5 næste morgen. Derfor er vi nu på Star Bucks Times Square, hvor vi nyder en perfekt Frapuccino inden der lægges planer for dagens oplevelser.
Vejret er skønt.

Ha det godt derhjemme og tillykke til jer, der denne weekend har taget hul på en dejlig, lang sommerferie. See you later :-)

Lene

The Best Easter Sunday Ever 🐣

Så bliver det sidste indlæg i denne omgang. På denne rejse. Påskelørdag tog vi til Michigan State University for at se det store Campus-omr...