Påskelørdag tog vi til Michigan State University for at se det store Campus-område. Desværre var det koldt, og det regnede. Plus at det meste, mod Jill og Martys forventning, var lukket. Men vi fik alligevel en god fornemmelse for denne store “by” i byen. Som tidligere nævnt er der 44.000 studerende. Så det siger sig selv, at alt er stort sammenlignet med et dansk universitet eller professionshøjskole.
Vi så området og spiste senere frokost på en cafe, hvor Marty ofte var gæst for mange år siden, da han boede i Lansing (The Capitol of Michigan) og studerede her på universitetet.
Om aftenen lavede vi bål og ristede skumfiduser (s’mores). Det var så hyggeligt at sidde der under stjernerne.
Vi har haft mange interessante samtaler i ugens løb om politik, uddannelse, immigration, healthcare
system osv.
I dag er det påskesøndag.
Vi har været i kirke. Til Easter Service.
Det var fedt. Og ærlig talt - hvis jeg boede her, ville jeg være gæst i kirken om søndagen, når jeg kunne. Sikke en atmosfære. Sikke en venlighed. Sang, dans og en gæstfrihed udover alle grænser.
Her bruger man kirke som et socialt samlingssted. Og The Pastor var lækker og talte frit, uden manuskript, på en inspirerende og vedkommende måde. Ikke tungsindigt og alvorligt, som vi kender det hjemmefra.
Her får man serveret kaffe, the, kakao og hjemmebag. Der er sågar kopholdere (som i bio) inde ved kirkebænkene, som nærmest er sofaer.
Det var sgu en god oplevelse, og bagefter blev vi introduceret for pastor Dave og hans familie.
Herefter kørte vi forbi Mariegold, som er en Herman Miller ejendom og hotel/kursuscenter. Marty arbejder for Herman Miller og har nøgle til stedet. Billederne taler for sig selv. Så smukt og masser af lækkert design. Meget nordisk. Der kunne jeg godt bo!
Hjem for at forberede Easter Lunch. Jills forældre - Mich & Gail - er på besøg. De er begge midt i 80’ erne og er max friske, og de dejligste mennesker. Vi har virkelig hygget med snak, god mad og udendørs aktiviteter. Billederne taler for sig selv.
Nu er det sidste aften hos The Ryans.
Vi har været ude at gå og set sorte egern.
Kom hjem igen og hyggede med Game of Thrones. En ganske særlig og kærlig episode....
Glæd jer!
Imorgen tidlig kører de os til Chicago.
Så er vi homebound og lander i Ålleren tirsdag formiddag.
Sikke en tur det har været.
Sikke nogen dejlige mennesker. The Ryans.
Det har været den bedste påskedag i mit liv og jeg slutter vores rejseoplevelser
denne gang - taknemmelig og beriget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar