Det er onsdag aften og sengetid. Er mega træt - vil alligevel gerne ajourføre Bloggen, men ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde og slutte. Der er sket meget de sidste par dage.
Tirsdag morgen kørte vi mod Barstow - pitstop, in the middle of nowhere - inden Las Vegas.
Det gik superfint med at køre dertil, endda gennem uvejr og de smukkeste, vilde lyn. En lang køretur med ørken så langt øjet rækker. Men heldigvis andre billister på vejen. Vi ankommer til Barstow tidligere end forventet og får et lettere chok da vi ankommer. Byen ligger in the middle of nowhere og virkede fuldstændig øde og forladt. Vi tjekker ind på et hotel der skal vise sig at minde om en vis filmatisering af King`s Shinning...
Vi er de eneste gæster på hotellet og får det fjerneste værelse. Vi får os en dukkert i poolen og slapper lidt af på værelset inden vi forsøger at finde en restaurant. Det lykkes. Vi spiser på IHOP som er en kæde der specialiserer sig i pandekager.
Resten af aftenen går med hygge på værelset. Der læses og pigerne ser MTV, mens jeg søger på nettet efter nye overnatningsmuligheder og forbereder opholdet på Hawaii.
Vi får en god nats søvn. Og nogen sover længe! Vi tager hul på den sidste bid (ca. 2 timers kørsel) mod Vegas ved 10 tiden onsdag.
På en tankstation falder jeg i snak med Antonio som er fra Texas. Han kører Greyhound til daglig og er nu på vej til Anaheim for at se the Angels spille. Han spørger om vi har været i San Francisco og har nogle spørgsmål dertil. Så der står jeg og kloger mig på livet i San Fran overfor en amerikaner. Funny.
Køreturen mod Vegas er uendelig og kedelig. Ørken så langt øjet rækker. Pigerne snorksover i bilen. Jeg hører countrymusik for fulde hammer. Ja, I læste rigtigt. Hvorfor ikke? Det passer perfekt i forhold til rammerne :-)
Pludselig dukker the Sin City op i horisonten. Wauw!
Vi lægger ud med et besøg i Premium Outlet. Det er kæmpe stort. Men vi er lidt trætte og det bliver "kun" til bukser til pigerne i Levis butikken.
Vi kører det sidste stykke ad Las Vegas Boulevard, men det er mega svært at finde parkeringsområdet til Planet Hollywood Resort & Casino, og jeg må indrømme (jeg har jo vidner...), at jeg går lidt i panik og råber og skriger i bilen. Men det lykkes og vi får parkeret i hotellets parkeringskælder. Herefter venter en times kø ved check ind!!
Det er et monster stort hotel. En stor fest. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Er træt, træt, træt og det hele er bare alt for overvældende. Vi befinder os i en by der aldrig sover. Der spilles højt musik overalt. Der er hoteller, restauranter og casinoer overalt og den ene bygning er mere overdådig end den anden.
vi kan langt om længe komme på værelset, efter at have inspiceret hotellets pools. Der er 40 graders varme og vi trænger til en dukkert.
Vi har fået et fedt værelse med to store dobbeltsenge og en balsal af et badeværelse og med udsigt til The Strip. Fik jeg skrevet, at vi bor midt på The Strip? Det er perfekt.
I aften valgte vi at spise på Hard Rock. Our favourite :-) Pigerne fik et svin af en bøf og jeg mæskede mig i en Veggieburger og milkshake. Jo, den fik gas og bukserne strammer.... :-(
Så gik vi en tur langs The Strip og så alle lysene. Det er et gedemarked. Flot, fascinerende og for meget! Tror 3 døgn her er rigeligt.....
Imorgen vil vi slikke sol og hygge os ved poolen. Der er så varmt, så det kan simpelthen ikke lade sig gøre at foretage andet. Sidst på dagen kan vi så begynde at bevæge os udenfor resortet.
Fredagen tilbringer vi på en backpacker tur til Gran Canyon. Det glæder jeg mig meget til.
Lørdag kører vi fra Vegas og tilbage mod vest. Næste destination PALM SPRINGS :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
The Best Easter Sunday Ever 🐣
Så bliver det sidste indlæg i denne omgang. På denne rejse. Påskelørdag tog vi til Michigan State University for at se det store Campus-omr...

-
Så er vi her igen. Det er hyggeligt at sidde her og skrive dagbog sent om aftenen, når roen er faldet over os. I morges kørte vi fra Miami m...
-
Vi har nu boet i Holland siden mandag, og vi nyder det! Vi ankom som nævnt sent mandag aften og efter en rodet nat (jetlag har været slemt ...
-
23. juni - ankomst New York, via Aalborg, Kastrup og Heathrow. 29. juni - ankomst San Fransisco. 1. juli har vi lejet bil og kører fra...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar