Welcome to Miami

Så kom vi til Florida. Endelig :-) Vi fløj med Air France via Paris. Fin, fin flyvetur. Fantastisk at sådan et maskineri af den størrelse kan lette og holde sig svævende. Det kommer jeg aldrig til at forstå! God underholdning undervejs. De sidste nye film-releases på egen skærm og en konstant servering af mad og godter fra personalet. Godt nok bliver man noget øm i r.... af at sidde så længe - men der udover, er en flyvetur over atlanten ingen problem. Som I kan se på de opslåede fotos var der god stemning undervejs. Og god udsigt. Pigerne fik et glimt af Eiffel-tårnet set fra luften og vi nød det smukke syn af Bahamas under indflyvningen til Miami....

Vi ankom kl. 14 lokal tid og efter en minimal kø og hurtig proces ved grænsekontrollen var det tid for at hente "vores" bil. Jeg ville overraske pigerne og opgradere til en Chrysler Cabriolet. Da vi finder bilen, bliver de ellevilde og springer straks ombord og glæder sig til vores roadtrip med vind i håret a la Thelma og Louise. Men helt til grin bliver vi - da vi skal gøre plads til bagagen i bilen. Vi har 3 kufferter med hjemmefra. De er ganske vist ikke fyldte (endnu), men tagkonstruktionen på en cabriolet fylder ret meget i baggagerummet, så vi måtte se i øjnene at det ikke blev denne gang heller - at USA skal opleves i en convertible :-( Chaufføren var dog ganske tilfreds med bytteriet. En lækker, stor VOLVO som jeg allerede - her på dag 2 - har forelsket mig i. Det bliver dog ikke som studievejleder på EUC Nord, at jeg bliver indehaver af en sådan ;-).

Så var det tid for atter at kaste sig ud i storby-trafik og automatgear i tilstand af lettere panik. Jeg er altid ved at skide i bukserne, når jeg skal sætte mig ind i et ukendt køretøj og køre i ukendte storbyer.... Køreturen fra lufthavnen og ud mod Miami South Beach gik dog over al forventning og vi fik parkeret det nye legetøj i parkeringskælderen under Hotel Eva som er vores hjem indtil onsdag. Vi tjeckede ind og måtte straks ud at finde en diner for at indtage det første, rigtige amerikanske måltid. Vi var så trætte, så vi næsten ikke kunne kæmpe os igennem måltidet :-) Vi havde været undervejs i mange timer og gik derfor hurtigt tilbage til hotellet og var vel i vores senge omkring kl. 22 (kl. 4 nat DK tid).

Mandag stod vi tidligt op. Man skal jo ikke sove tiden væk på ferien....eller det var nok nærmere jetlag der gjorde at vi powerwalkede på Ocean Drive kl. 7, spiste morgenmad på Starbucks kl. 8 og lå på stranden kl. 9 :-). Der er meget, meget varmt her. 35 grader er mit bud. Vejrudsigten for Miami viser hjemmefra, at der i disse dage er gråt og regnfuldt. Det er slet ikke tilfældet. Men årstiden gør, at der kan komme en regnbyge eller to i løbet af dagen. Derfor er det også lykkedes begge piger at blive solskoldede på dag 1. Nu ligger de her ved siden af mig og sover. De ligner 2 røde grise der kun kan ligge på maven :-). Da vi fik nok af den stærke sol og bølgernes skvulpen (vandet er SÅ varmt!), gik vi en tur og fik shoppet en lille smule. Senere på dagen kørte vi til en kæmpe shopping center "Dadeland Mall" for at spise på Johnny Rocket (Amerikansk Diner) og shoppe noget mere.

Iøvrigt er det lidt af en opgave for den gamle her at fordele sol og vind lige, når vi taler tid og beskæftigelse på vores ferieture. Med to tøser som absolut ikke vil det samme, når vi ferierer - så kræver det et godt forhandlings-gen at sørge for at alle hygger sig og kan tage hensyn til hinanden. Laura er ikke den store "shopper". Hun vil helst opleve og se kultur. Andrea derimod kunne shoppe 24-7, hvis hun fik muligheden. Ja, ja - jeg ved godt, hvem der ligner hvem. Det behøver I ikke konstatere :-) Da vi skal hjemover vil GPS`en have os en anden vej tilbage mod Miami. Vi parerer ordre og så går det ellers galt. Vi havner i et område med masser af vejarbejde som vores GPS ikke har nogen anelse om. Vi kører rundt i ring i noget der føles en evighed og vi kan hverken hitte ud eller ind. Til sidst lykkes det dog at finde vej tilbage. Takket være Miss Stifinder. Og det er ikke chaufføren der her henvises til. Mange har sagt til mig, at det er sejt at køre rundt i USA alene. Ja, det er temmelig grænseoverskridende, men også optur. Jeg kunne dog ikke gøre det uden Laura på højresiden. Hun er intet mindre end genial til at finde rundt. Og hvor jeg har temperamentet og panikken og skælder ud på infrastruktur og andre billister. Ja, da bevarer hun roen og navigerer sin mor rundt i 6 sporede motorvejsrundkørsler. Tak min skat! Nå, jeg vil gøre pigerne selskab i drømmeland. Har sammenlagt sovet 10 timer siden lørdag morgen. Det er vist for lidt. Håber vi kan sove lidt længere imorgen tirsdag. Vi vender tilbage her på Bloggen om en dag eller to. Imorgen planlægger vi at besøge Little Havanna og mærke suset fra Cuba. Aftensmaden planlægger vi at indtage på Hard Rock. Vi skal gerne nå samtlige Hard Rocks i Florida inden vi vender næsen hjem :-) Godnat DK.